Aktuelle nyheder hos

Familielægerne i Bramming

Her kan du følge med i de seneste nyheder fra klinikken.

Vi er på Lægedage

Vi er taget på Lægedage i København, som er den årlige konference for praktiserende læger. Vi er tilbage i klinikken igen på mandag den 18. november.

Ved akut og uopsættelig sygdom henviser vi til Lægerne Sct. Knuds Allé på 75172722.

14. november 2024

Forny recepter i ‘Min Læge’-app’en

Bruger du ‘Min Læge’-app’en og har ønsket at kunne forny recepter direkte derigennem?

Så har vi gode nyheder – det er nu muligt!

18. oktober 2024

Efterårets vaccination mod influenza og COVID-19

I år foregår vaccination mod COVID-19 og influenza på regionale vaccinationssteder og hos Danske Læger Vaccinations Service fra 1. oktober til 20. december.

Alle, der er fyldt 65 år, modtog i september en invitation til vaccination enten i digital post eller som et fysisk brev med information om, hvordan de kan bestille tid til vaccination.

Borgere, der har brug for hjælp til booking, kan ringe til Regionens hotline på tlf.: 70 20 06 60.

1. oktober 2024

Velkommen til Martin

Martin er medicinstuderende i Esbjerg og er i gang med sit sidste år på universitetet, inden han afslutter sin uddannelse som læge.

Nogle af jer har måske allerede haft fornøjelsen af at møde Martin, da han tidligere har været hos os som en del af sit uddannelsesforløb. Vi er glade for, at han har valgt at fortsætte hos os.

Tag godt imod ham.

15. april 2024

Tilsyn uden anmærkninger

Vi er glade for at meddele, at vi for nyligt modtog et besøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som foretog et rutinetilsyn af vores klinik som led i deres kontrol af nye behandlingssteder. Vi er stolte over at kunne sige, at besøget forløbet yderst positivt og uden anmærkninger.

Du kan finde rapporten her.

1. marts 2024

Husk at få fornyet recepter

December er en måned fyldt med festligheder, glæde og forberedelse til julen. Det er også en travl tid for mange, og i denne travlhed kan visse ting nemt blive overset og glemt.

For at sikre at alle vores patienter har adgang til deres nødvendige medicin gennem hele helligdagsperioden, vil vi gerne minde jer om at få fornyet jeres recepter i god tid.

Tjek dine medicinbeholdninger og kontakt os, hvis du har brug for en fornyelse, så vi sammen kan sørge for, at du har al den medicin, du behøver, gennem hele julen.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul.

15. december 2023

Vi er på Lægedage

Mere end 2500 praktiserende læger og praksispersonale er i disse dage samlet i Bella Center til den store efteruddannelsesuge for almen praksis. I år er årets tema: Arvesølv og nedbrud – hvad tager vi med ind i en bæredygtig fremtid for almen praksis?

Vi er taget på Lægedage for at blive inspirerede og up-to-date og bringer den nyeste viden med tilbage i hverdagen.

Vi er tilbage i klinikken igen i morgen.

14. november 2023

Lynhurtig svartid

Vi ved, hvor vigtigt det er at kunne komme i kontakt med os, når behovet opstår.
Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at sikre en lynhurtig svartid på jeres opkald.

Vi trækker løbende statistik over vores tilgængelighed.

Vi har gennemsnitligt 1 minut og 6 sekunders ventetid på telefonen, hvoraf 91,8 % af alle opkald er besvaret inden for 5 minutter.

Det er vi selv stolte af og synes, at det er et højt serviceniveau.

4. oktober 2023

Få tjek på dine modermærker

Vi opfordrer alle til at holde øje med sine modermærker.

Vi anvender Dermloop, der kan hjælpe med at diagnosticere om dit modermærke er god- eller ondartet.

Hvis modermærket ser mistænkeligt ud, tager vi close-up billeder af det og dets placering og vurderer sammen med en hudlæge, om modermærket er fredeligt eller bør fjernes.

Bestil en tid for at få en grundig gennemgang og være på den sikre side.

27. september 2023

Er du fyldt 65 år?

Er du fyldt 65 år? Så får du snart en invitation til vaccination.

Efteråret og vinteren nærmer sig, og vi ved, at smitten med influenza og COVID-19 kan tage fart.

Risikoen for at blive alvorligt syg af begge sygdomme stiger med alderen, og derfor bliver alle over 65 år tilbudt vaccination mod både influenza og COVID-19.

Hidtil har de praktiserende læger kunnet tilbyde vaccinationer, men i år har myndighederne besluttet, at vaccinerne i stedet tilbydes i regionale vaccinationscentre og hos andre private aktører.

Hold øje med din Digital Post, hvor invitationen lander. Er du fritaget for Digital Post, får du et fysisk brev.

18. september 2023

Nyt til de små

Forebyggende børneundersøgelse og -vaccination er med til at give vores børn de bedst mulige betingelser for en sund udvikling.

Vi er glade for at have indgået et samarbejde med REMA 1000.
Efter veloverstået børneundersøgelsen udleverer vi en kupon til en gratis belønning ved REMA 1000.

Vi håber, at I tager godt imod initiativet.

11. september 2023

Vi udvider åbningstiden

Vi har besluttet at udvide vores åbningstid, så vi nu også tilbyder tidlige morgentider for de morgenfriske.

Mandag: 8.00-16.00
Tirsdag: 7.00-16.00
Onsdag: 8.00-17.00
Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-16.00

Tiderne er allerede tilgængelige for bestilling via app’en “Min Læge”.

5. september 2023

Information vedr. sæsonens vacciner

Regionen har besluttet, at det desværre ikke bliver muligt at blive vaccineret mod influenza og COVID-19 i lægehuset i år. Det er vi kede af, da én af vores kerneopgaver er det nære og trygge sundhedstilbud.

Hidtil har de praktiserende læger kunnet tilbyde vaccinationer, men i år har myndighederne besluttet, at vaccinationerne i stedet tilbydes i regionale vaccinationscentre og hos andre private aktører.

Vi har desværre ingen indflydelse haft på denne beslutning, som er truffet af myndighederne, og vi vil ikke lægge skjul på, at vi er uenige i beslutningen. Vi bakker fortsat op om vaccinetilbuddet og håber ikke, at denne ændring vil få negative konsekvenser for tilslutningen til vaccinationsprogrammet.

Vi kan derfor desværre ikke vejlede omkring det og må henvise til Region Syddanmark ved spørgsmål.

28. august 2023

Nyt midlertidigt tilbud om vaccination mod kighoste til gravide

Pr. 1. august ’23 er der indført et nyt midlertidigt vaccinationsprogram mod kighoste til gravide.

Kighoste kan være en alvorlig og potentielt livstruende sygdom blandt spædbørn.
Formålet med kighostevaccination i graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret og dermed forebygge indlæggelse af barnet.

Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

8. august 2023

Sommeren er over os

Vi holder åbent alle hverdage i sommerferien, men med nedsat bemanding.

Vi prioriterer akutte problemstillinger, og derfor kan vi som udgangspunkt ikke tilbyde rutinemæssige kontroller eller udarbejdelse af større attester i perioden, ligesom det heller ikke er muligt at bestille tider online.

God sommer.

28. juni 2023

Åbningsdag

I dag åbner Familielægerne i Bramming i vores nye flotte lægehus på Idræts Allé 6A.

Vi sidder klar ved telefonerne fra kl. 08.00.

Vi glæder os til at byde velkommen.

1. maj 2023

Nye sundhedskort på vej

I denne uge udsendes nye sundhedskort til alle patienter, der er tilmeldt Lægehuset Idræts Allé.

Det skyldes, at alle patienter, der er tilmeldt Lægehuset Idræts Allé, automatisk skifter til Familielægerne i Bramming pr. 1. maj, når vores nye lægehus åbner.

Vi har ligeledes åben for tilgang af nye patienter og vil fra d. 1. maj fremgå og være tilgængelige for lægevalg på borger.dk.

18. april 2023

Et lille sneak peek fra byggeriet

Se lige disse smukke moscirkler, som netop er blevet monteret i lægehuset.

Vi tror, at rolige og smukke omgivelser er med til at skabe en unik ramme for en god og tryg atmosfære og gøre lægehuset til et sted, der er rart at være for både ansatte og patienter.

17. april 2023

Vi støtter lokalsporten

Vi er stolt sponsor af lokale sportsforeninger i og omkring Bramming.

Det er vi, fordi netop sporten med dens tilbud til alle aldre er en væsentlig spiller i bestræbelserne på at skabe lokalt sammenhold – og sundhed for alle.

6. marts 2023

Byggeriet skrider frem

Byggeriet af vores nye praksis skrider planmæssigt frem.

Der er mange dygtige håndværkere i fuld gang hver dag med at få lagt gulv, sat lofter og vægge op, trukket kabler og meget mere.

Vi glæder os til at slå dørene op om knap 3 måneder!

5. februar 2023

Vi har været på Lægedage

I denne uge er vi på kursus for at dygtiggøre os og tilegne os den nyeste viden om bl.a. børneastma, stofskiftesygdom og infektioner hos ældre.

“Værdien i almen praksis – værdien af almen praksis” er årets tema.

Vi er overbeviste om, at det er til både lægens og patienternes gavn at bevare en praksisstruktur med fokus på tilgængelighed og relationsstyrkelse. Det giver de bedste betingelser for højeste kvalitet og kontinuitet i behandlingen, ligesom det bliver en god oplevelse at gå til lægen.

Vi glæder os meget til at starte d. 1. maj 2023!

15. november 2022

Klinikken åbner d. 1. maj 2023

Familielægerne i Bramming åbner et nyt og moderne lægehus d. 1. maj 2023.

Vi glæder os rigtig meget og vil løbende opdatere om byggeri og fremtidsplaner.

1. september 2022